- At jeg synes, at det var stærkt forbløffende, at det ikke var en endelig afgørelse på, hvem der var oprykningskandidater selv INDEN AAIF og Sisu spillede deres første kamp mod hinanden. Så længe må INGEN klub kunne trække det!
- At den indledende behandling af Stevnsgades fortrydelse ikke forekommer behandlet overbevisende.
Ærgeligt, at det jo så måske efterlader nogle problemer i Stevnsgade, hvor ledelsen jo nok har lært på den hårde måde, at man skal huske at involvere de implicerede! Personligt håber jeg så også, at spillertrup m.v. rent faktisk har overvejet med sig selv, hvormange ressource der faktisk kræves for at deltage i ligaen på tilfredsstillende vis - både økonomisk MEN også i frivillig arbejdskraft!
Fremadrettet
Vi skal jo også lære af problemerne. Og jeg kunne forestille mig.
- 1/12 anmoder DBBF om bindende fra-/tilmelding mht. oprykning til ligaen.
- 1/1 rykkes de der ikke har svaret med sidste frist 15/1. Hvis der ikke svares opfattes det som en framelding.
- 16/1 offentliggøres resultatet på DBBFs hjemmeside og med brev til alle 1.divisions og ligaklubber.
- Fortrydelser skal være i hænde senest 15/1 :-)
- En klub der har tilmeldt sig, men framelder sig efter 15/1. F.eks. nægter oprykning eller deltagelse i oprykningspil idømmes en bøde på 20.000 kr. - jeg diskutere gerne tillige tvangsnedrykning.
- Hvis en tilmeldt klub framelder sig er det efterfølgende tilmeldte hold forpligtet på tilsvarende vis, hvis det ender i den øverste trediedel.
Åbenhed
Et andet element i ovenstående sag er, at DBBF så igen er begyndt at udvise åbenhed omkring kendelserne. Det værdsætter jeg meget og opfatter det egentlig som et helt naturligt krav til en demokratisk organisation. Det skaber større forståelse for beslutning og afliver helt effektivt myterne.
Dette savnede jeg meget omkring f.eks. ligaens beslutninger omkring AaB og HBC og derfor er jeg stadig ikke selv overbevist om hvorvidt det var rimelige afgørelser.
Personligt så håber jeg, at det blive fast vane at alle kendelser fra turneringsudvalg, disciplinærudvalg og ordens- og amatørudvalg offentliggøres. Gerne i denne lange form som i ovenstående sag. Og det er helt OK ikke at offentliggøre alle bilag, da der kan være behov for at beskytte enkeltpersoner og legitim insiderviden!
Derfor kan nogle offentliggørelser muligvis også blot være på resuméform.
Jeg acceptere bare ikke overfladisk forklaringer om, at Persondataloven forhindre det, når man på www.domstol. dk kan finde kendelser selv fra byretterne f.eks. "Mand idømt fængsel i 40 dage for kørsel i frakendelsestiden" hvor den dømtt blot anonymiseres ved at blive kaldt JC.
Karantæner
Og så vil jeg da godt lige fremhæve at jeg også mener, at karantæner bør offentliggøres. Jeg har hørt at nogen mener, at det ikke er tilladt, men jeg accepteter ikke den påstånd, da jeg selv har bidraget til, at hovedparten af DHFs karantæner kan findes på Infosport.
Der er bare sat nogle lidt restriktive krav. F.eks. er årsagen beskrevet meget formelt som f.eks.: "Skubbe til en modspiller" og en karantæne slettes senest et år efter den udløb.
Jeg kan ikke indse, hvorfor DBBF ikke også kan udvise denne åbenhed - og jeg kan da godt hjælpe med at spørge på det "rigtige" måde med fuldt hensyn til lovgivning. Når karantæner er offentlige er det også lettere at sikre at de bliver overholdt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar