lørdag, juni 02, 2012

Opposition

Lidt ærgeligt at praktisk taget alle Danmarks politiske partier er bedst i opposition.

  • Tænk sig, hvis man bare sagde hvad man ville gøre.
  • Forklarede hvorfor man ikke vil gøre det alligevel.
  • Indrømmede at man havde taget fejl - i stedet for pinagtigt at benægte det.
I dag går for meget ud på at fortolke for befolkningen, hvad de andre er ude på eller har gjort.

fredag, juni 01, 2012

Kampen om bindestregen (2)

For et år siden havde jeg en konflikt med DBBFs formand, fordi jeg ikke mente at det var lovligt at markedsføre sig som "Danmarks Basketball Forbund", når lovene nu foreskriver, at det hedder "Danmarks Basketball-Forbund".

Faktisk valgte jeg på grund af dette "fantastiske" tegn at trække min kandidatur til rigsdagens dirigentpost et år tidligere end planlagt - da jeg ikke fandt at bestyrelsen tog lovene tilstrækkeligt seriøst.

Udover at jeg mener at bindestregen er lidt mere sprogligt korrekt, da det jo faktisk burde hedde "Basketballforbund", så er jeg da forbløffet over, at DBBF nu vil udskifte bindestregen med et helt forkert mellemrum, når jeg nu var så forkert på den!

Men hvad kan man forvente, når man sidste år vælger at skrive "Standard kontrakt" i lovene, når det faktisk hedder "Standardkontrakt" :)

For et år siden syntes formanden faktisk, at det var helt OK med almindeligt flertal (1/2 = halvdelen) under formandens beretning at få opbakning til en afvigelse fra vedtagne love, på trods af, at den nuværende stavemåde var vedtaget med 2/3 (kvalificeret) flertal under den normalle formelle lovbehandling. Formanden skrev bl.a. til:
Men jeg er ganske enkelt ikke er enig med din konklusion om at det er et lovbrud (red.) at undlade bindestregen i et logo.
Efter min opfattelse glemte formanden bare, at demokratiet i et idrætsforbund er helt anderledes end i f.eks. et selskab. Og hvis det nu var så oplagt - hvorfor så ændre lovene nu et år efter?

Personligt er jeg da ikke blevet mindre sur ;) Verden bryder jo næppe sammen med en bindestreg, men det kan ligegyldighed med demokratiske beslutninger gøre!

Og en bestyrelsen, der ikke kan håndtere ovenstående bedre - burde nok ikke være den rette til at indføre en særdeles bred paragraf omkring "miskredit"!

Analytics