lørdag, juni 02, 2012

Opposition

Lidt ærgeligt at praktisk taget alle Danmarks politiske partier er bedst i opposition.

  • Tænk sig, hvis man bare sagde hvad man ville gøre.
  • Forklarede hvorfor man ikke vil gøre det alligevel.
  • Indrømmede at man havde taget fejl - i stedet for pinagtigt at benægte det.
I dag går for meget ud på at fortolke for befolkningen, hvad de andre er ude på eller har gjort.

fredag, juni 01, 2012

Kampen om bindestregen (2)

For et år siden havde jeg en konflikt med DBBFs formand, fordi jeg ikke mente at det var lovligt at markedsføre sig som "Danmarks Basketball Forbund", når lovene nu foreskriver, at det hedder "Danmarks Basketball-Forbund".

Faktisk valgte jeg på grund af dette "fantastiske" tegn at trække min kandidatur til rigsdagens dirigentpost et år tidligere end planlagt - da jeg ikke fandt at bestyrelsen tog lovene tilstrækkeligt seriøst.

Udover at jeg mener at bindestregen er lidt mere sprogligt korrekt, da det jo faktisk burde hedde "Basketballforbund", så er jeg da forbløffet over, at DBBF nu vil udskifte bindestregen med et helt forkert mellemrum, når jeg nu var så forkert på den!

Men hvad kan man forvente, når man sidste år vælger at skrive "Standard kontrakt" i lovene, når det faktisk hedder "Standardkontrakt" :)

For et år siden syntes formanden faktisk, at det var helt OK med almindeligt flertal (1/2 = halvdelen) under formandens beretning at få opbakning til en afvigelse fra vedtagne love, på trods af, at den nuværende stavemåde var vedtaget med 2/3 (kvalificeret) flertal under den normalle formelle lovbehandling. Formanden skrev bl.a. til:
Men jeg er ganske enkelt ikke er enig med din konklusion om at det er et lovbrud (red.) at undlade bindestregen i et logo.
Efter min opfattelse glemte formanden bare, at demokratiet i et idrætsforbund er helt anderledes end i f.eks. et selskab. Og hvis det nu var så oplagt - hvorfor så ændre lovene nu et år efter?

Personligt er jeg da ikke blevet mindre sur ;) Verden bryder jo næppe sammen med en bindestreg, men det kan ligegyldighed med demokratiske beslutninger gøre!

Og en bestyrelsen, der ikke kan håndtere ovenstående bedre - burde nok ikke være den rette til at indføre en særdeles bred paragraf omkring "miskredit"!

torsdag, maj 31, 2012

Lovforslag: Miskredit og bøder

Tænk sig at DBBF fremsætter forslag om bl.a. bødestraf for at sætte spillet i miskredit uden overhovedet at komme med andet juridisk grundlag end at henvise til andet forbund - DHFs - praksis. Som om DHF skulle være "best practice" indefor stringent sagsbehandling? Det er bare ikke godt nok.

DBBFs love SKAL kunne leve UDEN DHFs praksis - og når man for første gang NOGENSINDE vil idømme bøde til medlemmer, så er det da f.eks. interessant om det er medlemmet og/eller klubben der hæfter.

Da forslaget slet ikke kommer med eksempler og synes, at det er nok, at bestyrelsen finder adfærd skadelig, så virker det for mig ret tyndt - selvom jeg ikke ved om det er mig eller min klub, der evt. skal staffes for denne ytring?

DBBF har vel sådan set en MEGET lang tradition for - på godt og ondt - at have højt til loftet - og hvis man kommer men et sådant forslag - så må man forvente, at der først offentligt redegøres for, hvilke skadelige effekter der har været, og hvorfor de i fremtiden kan undgåes med et nyt regelsæt.

- Hvis det er kritik af dommere, så må man præcisere og afgrænse det. Måske er der grænser for en impliceret træners ytringer. Men vel næppe for en tilskuers ytringer - selvom denne er medlem af en eller anden klub?
- Det samme hvis det er omtale af f.eks. landstrænere.
- Hvis der er omtale af folkevalgte, så kan de jo få et tillidsvotum hvert eneste år - og DBBF kan f.eks. bistå i en injuriesag.
- Kan man "sporten" ved at være "whistle blower".

Med al respekt. Hvis DBBF vil lave regler på områder, så skal de kunne stå ALENE!

DET HER ER GODT NOK TYNDT!!!

Analytics