fredag, juni 01, 2012

Kampen om bindestregen (2)

For et år siden havde jeg en konflikt med DBBFs formand, fordi jeg ikke mente at det var lovligt at markedsføre sig som "Danmarks Basketball Forbund", når lovene nu foreskriver, at det hedder "Danmarks Basketball-Forbund".

Faktisk valgte jeg på grund af dette "fantastiske" tegn at trække min kandidatur til rigsdagens dirigentpost et år tidligere end planlagt - da jeg ikke fandt at bestyrelsen tog lovene tilstrækkeligt seriøst.

Udover at jeg mener at bindestregen er lidt mere sprogligt korrekt, da det jo faktisk burde hedde "Basketballforbund", så er jeg da forbløffet over, at DBBF nu vil udskifte bindestregen med et helt forkert mellemrum, når jeg nu var så forkert på den!

Men hvad kan man forvente, når man sidste år vælger at skrive "Standard kontrakt" i lovene, når det faktisk hedder "Standardkontrakt" :)

For et år siden syntes formanden faktisk, at det var helt OK med almindeligt flertal (1/2 = halvdelen) under formandens beretning at få opbakning til en afvigelse fra vedtagne love, på trods af, at den nuværende stavemåde var vedtaget med 2/3 (kvalificeret) flertal under den normalle formelle lovbehandling. Formanden skrev bl.a. til:
Men jeg er ganske enkelt ikke er enig med din konklusion om at det er et lovbrud (red.) at undlade bindestregen i et logo.
Efter min opfattelse glemte formanden bare, at demokratiet i et idrætsforbund er helt anderledes end i f.eks. et selskab. Og hvis det nu var så oplagt - hvorfor så ændre lovene nu et år efter?

Personligt er jeg da ikke blevet mindre sur ;) Verden bryder jo næppe sammen med en bindestreg, men det kan ligegyldighed med demokratiske beslutninger gøre!

Og en bestyrelsen, der ikke kan håndtere ovenstående bedre - burde nok ikke være den rette til at indføre en særdeles bred paragraf omkring "miskredit"!

2 kommentarer:

Mads_o sagde ...

Altså jeg kan jo ikke se det oprindelige problem - man kan jo sagtens have et varemærke der er forskelligt fra navnet på virksomheden. Man kan altså godt kalde sig Procter & Gamble og markedsføre sig med varemærket Libero. På samme måde kan DBBF (eller burde det være DBB-F eller DB-F?) markedsføre sig med et hvilket som helst navn, der fremmer deres business case, uden det ændrer navnet på forbundet.

Oklahoma City Thunder markedsfører sig eksempelvis også som OKC på deres logoer.

Mht. at navnet nu ændres er det da blot glædeligt, da man jo som bekendt ikke bruger bindestreger på dansk - og hvis det er fordi man vil bringe forbundsnavnet i tråd med varemærket, så fred være med det.

Unknown sagde ...

@Mads:

Der er lang tid endnu til Boston - Miami kl. 2.30 :)

Jeg er ikke enig i, at man kan slutte analogt mellem f.eks. Procter & Gamble og et dansk idrætsforbund. Hertil er juraen i de to organsationer bare forskellig. Jeg tror faktisk heller ikke evt. familieaktionærer ville være begejstredde, hvis mam uden videre ændrede rækkefølgen af familienavnene.
Derimod ville man næppe blande sig, hvis direktionen (eller bestyrelsen) ændrede varemærket/brandet "Always" til "Forever".

Men "Danmarks Basketball-Forbund" er ændret med 2/3-flertal i 90'erne. Og så må det ikke udfordres af en grafiker der ikke synes at bindestreger grafisk er grimme uden Rigsdagsmedvirken. Specielt ikke, da der jo egentlig ikke er tale om grafik men en ren tekststreng, hvor man ændrer et enkelt tegn udaf 27. På den anden side må man naturligvis godt have et logo uden forbundetsnavn og f.eks. om noget skrive ELITE, BREDDE, Minibasket, DK, Dansk basket osv.

I øvrigt må man markedsføre "Basketligaen" under et andet navn (varemærket): CDL, udelukkende fordi det eksplicit er angivet i lovene. Men den bestemmelse gælder ikke forbundsnavnet, hvorfor jeg vil slutte modsætningsvist.

Det har bestyrelsen vel nu også indset. I hvert fald tåbeligt at have brevpair med forbundsnavnet med bindstreg, men påtrykt logo uden - svært at være journalist.

Det var så noget, der tenderer jura. Men så er der også hvad man selv synes. For forbundet må (næsten) kalde sig, hvad man vil - bare juraen er OK.

Det korrekte dansk ville være at kalde sig "Danmarks Basketballforbund", da det ikke er korrekt dansk stavning at skrive "basketball forbund" ! Det kunne så have givet forkortelsen "DB", som jeg tror var ledig ved forbundetsstifelse, men bryderne tog den senere, da de droppede at kalde sig "atleter" :). Men man har nok gerne villet have "F"'et med, hvilket så sikket har medført "-F"- Man kunne så kalde sig DBF - hvilket imidlertid ikke er tilladt af DIF, da badminton allerede havde den forkortelse. Og ja man kunne så lave endnu et stor "B" i navnet ...

Jeg er så ikke enig med dig i, at man ikke bruge bindestreger på dansk. I retskrivningsordbogen er det faktisk en ret lang paragraf om brug af bindestreger. http://sproget.dk/raad-og-regler/retskrivningsregler/retskrivningsregler/a7-40-60/a7-57-bindestreg. Herunder: "Sammensætninger med usædvanlige eller svært læselige ord- og bogstavsammenstød kan for tydelighedens skyld skrives med bindestreg".

I øvrigt er det det så stadigt pinlig morsomt at se DBBFs introduktion af det logoet - hvor man evner at stave navnet på tre forskellige måder samttidig med at man fremhæver "entydig kommunnikation": http://www.danmarksbasketballforbund.basket.dk/da/Nyheder/2011/01/110114_1.aspx :)

Analytics