Her er så min private udlægning af sagen. Jeg har medvirket i sagen på Bakken Bears side, men dette er ikke nødvendigvis et udtryk for Bakken Bears opfattelse, da jeg ytrer mig som privatperson.
Jeg føler behov for at skrive dette primært, da den fynske verdenspresse samt Rabbits og advokat kommer med efter min mening fejlagtige påstande.
I det store hele, så er DIFs kendelse blot en stadfæstelse af den måde som DBBF har behandlet protestsager på i mange år. Der er derfor ingen juridiske nyskabelser i denne sag – og den egentlig sejrsherre er måske derfor DBBF. Et fuldt medhold i Svendborgs synspunkter havde i hvert fald tilsidesat DBBFs love og ikke mindst praksis gennem de sidste 30 år.
Min opfattelse er, at:
- Bakken fik medhold i samtlige sine egentlige påstande af DIFs Appeludvalg.
- Sagen drejer sig om at dommere/dommerbord ikke i fællesskab evnede at tælle point korrekt.
Det tror jeg bestemt ikke var hensigten, men det er i mit hoved lige meget om skylden er dommernes eller dommerbordets. Fakta er at godkendte 3-pointscoringer skal tælle 3p - ellers er det et regelbrud – dette er helt uanset om det er i ligaen eller i serie 2! Men en kommunikationsfejl har begge parter normalt en del af ansvaret for.
Det betød i hvert fald blandt andet Bakken 8 sekunder før tid troede at de skulle spille efter en treer og derfor lavede en oversatset (og kummerlig) aflevering fra baglinien.
Jeg tror kun, at det er i Svendborg, det har været vigtigt at placere fejlen – med mindre fejlen kunne placeres hos Bakken.
- Det helt usædvanlige i denne sag er, at alle – ikke mindst dommerne - er enige i, at en scoring har talt 1 point for lidt.
- Det er et regelbrug - ikke et fejlskøn - hvis man ikke kan tælle scoren korrekt. Det burde slet ikke være vigtigt – men det synes Svendborgs advokat. Forbløffende, at man er nødt til at slå op, at der i spillereglerne rent faktisk står, at 3p’er giver 3 point – men så er det fastslået!
- Jeg tror kunsten er at evne at skelne mellem dommerfejl og dommerfejlskøn! Det forvirrer nogen en del, men det er netop derfor Bakken ”kun” protesterer over det mistede ene point – og ikke de 2 point der kort forinden tildeles Svendborg fordi dommerne overser at bolden rammer kurveophænget. Det første er et regelbrud (endda erkendt) det andet er et fejlskøn.
I en kamp vil der sjældent være afgørende regelbrud, men en hel del fejlskøn.
- Bakken får medhold i, at der ikke må benyttes video i en sådan sag. Det var ikke vigtigt for Bakken, men vi ville gerne fastholde praksis – måske pga. vores forbundsarbejde …
- Appeludvalget fastslår at det under de rette omstændigheder er muligt at dekretere omkamp. Ja, selv det betvivlede Svendborg, selvom omkampe sikkert er forekommet i 40-50 år!
- Appeludvalget anfører at der når der skal tages stilling til om en kamp skal spilles om, så indgår der en stor grad af skøn. Derfor læner udvalget sig her op ad A&Os basketfaglige skøn og op ad at halvdelen af Disciplinærudvalget fremhævedes at have skønnet på samme måde.
Derfor endte det i en stadfæstelse af A&Os afgørelse.
Jeg opfatter Svendborgs sag som en hel masse juristeri samt en konkret vurdering af fejlens betydning.
Juristeriet blev afvist. Vurdering er fejlens betydning blev herefter i praksis fastlagt af A&O, og hvis man i Svendborg ikke er enig i den vurdering, så skulle man måske primært ærge sig over, at man at indgav et særdeles tyndt partsindlæg til DBBFs A&O – og først tog sagen seriøst overfor Appeludvalget. – Jeg tror dog ikke det havde flyttet noget.
Det påstås i pressen på Fyn m.v.:
· ”Det bliver tilsyneladende lettere og lettere at få omkampe”.
Der er simpelthen ikke belæg for den påstand. Der er vel hvert eneste år op til måske 2 omkampe – og sådan har det været længe. Det er vel i den sammenhæng uden relevans om der er andre idrætter med et lavere niveau.
· ”Med afgørelsen om at kampen skal spilles om, fordi der er begået en fejl af dommere og dommerbord, åbnes nu op for en ladeport af protester i rigtig mange idrætsgrene.”
Det er basalt set noget ævl. Kendelsen får næppe nogen konsekvens overhovedet i andre idrætter, da det jo netop af kendelsen fremgår, at man lægger stor vægt på idrætsgrenenes egne vurderinger – så den enkelte idrætsgren fastlægger stadig selv sit eget niveau.
Der er heller ikke belæg for at der vil være åbnet for en ladeport specifikt i basket. Der er ikke ændret en regel overhovedet i denne sag. Der kommer på liganiveau heller ikke i fremtiden mange omkampe – blandt andet fordi der faktisk ikke forekommer ret mange formelle regelbrud overhovedet – og da slet ikke når det samtidig kræves, at det med rimelighed skal kunne vurderes at regelbruddet har kunnet have været resultatudslagsgivende.
· ”Kendelsen åbner større muligheder for omkampe. Det burde kun være i ganske særlige tilfælde, hvor fejlen har haft afgørende indflydelse.”
Der er ikke åbnet flere muligheder – men selvfølgelig kan flere have opdaget de allerede eksisterende muligheder. Det er rent faktisk allerede kun i ganske særlige tilfælde, der dømmes omkamp.
· ”Protesten blev ikke nedlagt rettidigt.”
Bakken fik medhold i at protesten var nedlagt korrekt - efter omstændighederne - som var at dommeren gav Bakken fejlagtige oplysninger.
Her står faktisk, at protesten efter normale omstændigheder ikke var nedlagt korrekt, men at der er grænser for, hvad man kan forlange af en anfører, hvis dommerne direkte på forespørgsel giver anføreren forkerte oplysninger – hvilket naturligvis ikke var bevidst.
Den egentlige mening med protestreglerne er jo ikke ren formalisme – men at give dommeren mulighed for at rette fejlen, mens det fortsat er ham tilladt.
Appeludvalget fastslår tillige, at Disciplinær- og A&O-udvalget ved regelbrud vil have mulighed for at optage selv ikke korrekt nedlagte protester til behandling.
Min egen fortolkning er dog, at også her skal protesten nedlægges straks det er reelt muligt, og jeg betvivler faktisk om denne sag havde holdt for Bakken, hvis ikke Bakkens fungerende anfører faktisk straks havde haft en henvendelse til 1. dommeren. Disciplinærudvalget har vel faktisk i de senere år været meget tilbageholdende med at realitetsbehandle protester, der ikke har været formelt korrekt nedlagte – men netop her realitetsbehandlede alle instanser faktisk protesten!
Det er vel netop derfor Svendborg vinder en anden sag nævnt af formanden på TV – for her var der næppe nogle særlige-øå omstændigheder.
Derfor tager Svendborg helt og aldeles fejl i, at man generelt ikke behøver at nedlægge protesten straks!
Personligt kan jeg ikke forestille mig, at jeg havde medvirket i en anke til DIF, hvis Bakken havde tabt i A&O. Det er en uvane at anke videre end DBBFs egne udvalg. Man skal bare huske at tage DBBFs udvalg seriøst mens tid er!
Det eneste der nager mig en smule i denne sag er, hvor svært det har været at grave praksis på baggrund af gamle sager frem. Og måske har vi endda i Bakken her en fordel, da nogen af os har været involveret i den slags i rigeligt mange år.
Alle bør naturligvis have lige adgang til den viden!
Jeg skal dog gøre opmærksom på, at alle i sagen anvendte bilag naturligvis også er tilgået Svendborg.
